torsdag den 13. oktober 2011

Hvis du ønsker at prøve kræfter med at tjene penge på at blogge, så er her en guide til, hvordan du i 6 trin kan tjene penge på at blogge. Der findes andre metoder, men hvis du følger denne guide, så får du en idé om, hvad der virker og hvad der ikke virker og hvordan du kan lave din egen blog. Det er ret simpelt og ligetil og det meste skulle give sig selv, hvis du har en smule forstand på hjemmesider, men også hvis ikke du har – alle kan være med.
Guiden tager udgangspunkt i at tjene penge på Google Adsense, som er den type reklamer, som du finder ovenfor under overskriften. Der findes som sagt andre måder, men Google Adsense er langt den letteste og kræver minimal viden om programmering, marketing og lignende. Som beskrevet i artiklen ”Hvad er Google Adsense” handler Google Adsense om, at dine besøgende trykker på de reklamer, som Google viser på din side, hvorefter du får et beløb pr. klik. Lettere bliver det ikke og det er effektiv måde at tjene penge på. Men selvom det er simpelt og effektivt, så kræver det alligevel konsistent arbejde at få en nogenlunde indtjening via Google Adsense, så man kommer ikke til at tjene mange penge fra den ene dag til den anden.
Nedenfor finder du en trin-for-trin guide til, hvordan du tjener penge med Google Adsense på din blog.

1. Find et emne

 1. Find et emne

Det første du skal gøre, er at finde et emne, som din blog skal handle om. Det må meget gerne være et emne, som interesserer dig meget, da du skal generere en hel del indhold og formentligt arbejde med bloggen i lang tid. Hvis ikke emnet interesserer dig, kan det hurtigt blive surt at skrive om det pågældende emne. Det skal være lysten, der driver værket, og jo mere du interesserer dig for emnet, jo lettere bliver det at finde nye ting at skrive om.
Samtidigt må det også meget gerne være et emne, som generelt er populært så mange andre også interesserer sig for det.Der skal trods alt andre besøgende til din sinde end dig selv, før du kan tjene penge på det, så jo bredere appel emnet har, jo bedre. Det kunne være alt fra fodbold til mobiltelefoner, heste, Facebook eller noget helt andet. Hensigten er, at langt størstedelen af indholdet på din blog skal handle om netop dette emne, da det er derfor dine besøgende kommer til din side.

2. Lav en blog

 

Der findes flere forskellige måder at lave en blog på og det afhænger af, hvor garvet man er i at lave hjemmesider, hvilken metode man skal vælge. Er man garvet, vil jeg anbefale, at man køber et domæne og et webhotel og installerer WordPress, hvorefter man er klar til at blogge. Er man ikke så teknisk eller har erfaring med at lave hjemmesider, så vil jeg anbefale nogle af de mange gratis tjenester, der findes på nettet. Der findes masser af steder, hvor du kan oprette dig gratis som bruger og derefter gå i gang med at blogge. Alt det tekniske og opsætningsmæssige er klaret for dig. Har du flair for det, har du desuden muligheden for at rette til i opsætningen og designet, men det er ikke noget du behøver.
Jeg vil anbefale at du bruger den tjeneste, der hedder Blogger,com. Det tager ganske få minutter at oprette sig og komme i gang med at blogge, så der er med andre ord ikke tidsaspektet der afgør, om du kommer i gang med at blogge eller ej. Samtidigt er det Google, der ejer Blogger.com og det gør, at den allerede er sat op til at kunne køre Google Adsense med ganske få klik, så du ikke skal rode i koder eller andre ting. Det er klart den bedste måde at starte på, hvis man ingen erfaringer har med at blogge eller lave hjemmesider. Der er dog nogle andre ulemper forbundet med det, men det kommer jeg ind på en anden gang.

3. Tilmeld dig Google Adsense

 

Hvis du ikke allerede på nuværende tidspunkt har en konto hos Google Adsense, så er det første du skal gøre at registrere dig som bruger. Når du har tilmeldt dig, vil din blog blive vurderet af Google, og hvis den bliver godkendt, hvilket den jo formentligt gør, så er du klar til at sætte reklamer på bloggen. Sørg for at læse regler og vilkår godt igennem, da Google er meget strikse omkring overholdelse af deres regler. Hvis du først bliver smidt ud af programmet, kan det være nærmest umuligt at tilmelde sig igen. Samtidigt risikerer du med stor sandsynlighed at miste de penge, som du har stående på din konto. Så sæt dig godt ind i reglerne. De er ikke så indviklede endda.
Hvis ikke din blog bliver godkendt i første omgang, så får du en mail, som indeholder årsagerne til, at du ikke er blevet godkendt. Hvis du ønsker at blive en del af programmet, så kan du bruge mailen til at afklare de problemer der måtte være og ansøge igen. Det er let at blive godkendt, så det skulle ikke volde de store problemer.

4. Skriv indhold – masser af indhold og kvalitetsindhold

 

Et af de vigtigste aspekter ved at blogge, er at man skriver noget indhold. Og ikke bare indhold, men gerne indhold, som har kvalitet og som er interessant for andre. Det er den bedste måde at sikre, at der bliver vist relevante reklamer på din Google Adsense. Dette gælder selvfølgelig ikke kun for blogs, men for alle hjemmesider generelt. En tommelfingerregel er, at jo bedre indhold, jo flere besøgende på din blog. Uden indhold, så er der ingen grund til at have en blog og dermed heller ingen muligheder for at tjene penge, så indholdet er alfa-omega.
Desuden skal du sørge for at tilføje indhold, så ofte, som du overhovedet har mulighed for det. Hvis dine besøgende kan se, at der sker noget på siden og at der ofte bliver tilføjet indhold, så er der større sandsynlighed for, at de kommer igen og eventuelt fast følger din blog. Og i sidste ende skulle det gerne afføde, at der er flere der klikker på dine reklamer og at du dermed tjener flere penge på at blogge.

5. Få trafik til din blog

 

Når du først har skabt masser af kvalitetsindhold, så er næste skridt at skaffe trafik til din blog. Trafikken i form af besøgende er det allervigtigste element ved at blogge. Ingen besøgende = ingen kliks og ingen kliks = ingen penge. Der findes mange forskellige måder at få besøgende til din side og du kan finde flere artikler her i bloggen, blandt andet artiklen ” 38 gratis måder at få mere trafik til din blog“. Lad være med at betale for trafik i starten. Det er trods alt vigtigt, at bloggen og indholdet i sig selv kan skaffe besøgende, da du eller vil komme til at bruge mange penge og timer på at skaffe besøgende til din blog. Du kommer nok under alle omstændigheder til at bruge en del tid på det, men det kan gøres, når DU har tid og på den måde, som virker for dig. Sørg for at få så meget trafik, som det overhovedet er muligt. Jo flere besøgende du får, jo større muligheder er der for at tjene penge på at blogge.

6. Gentag trin 4 og 5

 

Hvis du vil tjene penge på at blogge, kræver det, at du er vedholdende og ikke bare læner dig tilbage. Jo mere indhold du skaber og jo mere du involverer dig i din blog, jo større chance er der for, at det bliver en succes. Du kommer ikke til at tjene mange håndører ved at læne dig tilbage og lade det køre på autopilot. Det er der ingen besøgende, der gider i længden og så kommer de ikke igen. En blog er et vedvarende projekt, som du kan arbejde på, når du har tid, lyst og lejlighed til det, hvilket gør det meget fleksibelt.
Det at skabe indhold og skaffe trafik til din blog er noget, der formentligt aldrig stopper, i hvert fald ikke, hvis du vil tjene penge på at blogge. Så det gode råd er, at nu er du i gang – så kan du lige så godt fortsætte. Vær vedholdende. De fleste fiaskoer bunder i, at bloggeren ikke har været vedholdende og har givet for hurtigt op. Du vil også opdage, at din blog ikke tjener mange håndører i sine første måneder. Dette skyldes blandt andet, at mængden af indhold er begrænset samtidigt med, at du endnu ikke har kunnet skaffe mange besøgende til bloggen. Så igen er tålmodighed en dyd. Når du først fanger idéen og får skabt noget indhold, så finder du ud af, hvor let det er at arbejde med Google Adsense.
God fornøjelse med at tjene penge på at blogge